Hvem kan sove i Berlin?

Rauchen kann tödlich sein

Jeg er netop hjemvendt fra Berlin, hvor jeg har tilbragt påskedagene i selskab med min gode ven Rob. I løbet af en forlænget weekend i en helt fantastisk by med helt fantastiske mennesker, vejr og ikke mindst helt fantastiske fadøl, har jeg dog måtte erkende, at det var en dårlig idé at forsøge et rygestop på denne tur. Indrømmet: Jeg faldt i med begge ben. Jeg mener det dog stadig, og må nu starte forfra fra dag 1. Verdammt!

Marx und Coca Cola

Jeg havde aldrig i mit liv sat mine ben i Berlin inden i torsdags. Jeg MÅ tilbage. Alene kontrasterne i byen gør den umulig ikke at forelske sig i:
Den om dagen forladte og overmalede fabriksbygning, der om natten lyser op og forvandles til en natklub, som slet ikke fandtes mens solen var oppe.
Rigsdagen og Brandenburger Tors turisthelvede mod BZ-anarkisterne fra det befæstede Köpi på Köpenicker Straße.
De kæmpe betonbyggerier i Østberlin, som ligger dør om dør med en majestætisk katedral. Kontrasterne giver mig lyst til at gå på opdagelse i byen. Jeg kan kun drømme om alle de hemmeligheder, der venter!

Gamle mænd på ungt hostel

For at spare lidt penge på hotelposten valgte vi det (beliggenheds- og prismæssigt) udmærkede A&O Youth Hostel i det område af Østberlin, der hedder Mitte.
Efter en kort gåtur fra Ostbahnhof igennem hvad der primært var en blanding af store boligbyggerier i beton og forladte fabriksbygninger fandt vi vores hostel.

Her gik det op for mig, at Rob og jeg må have været en 7-8 år ældre end den gennemsnitlige hostelgæst. Dette til trods er det en
ganske plausibel påstand, at Robs teenage-brandert den første aften ville gøre selv den største Breezer-tøz fra en vilkårlig 2.g-klasse til skamme.

Isbjørnetema

Efter at have checket ind på hotellet, lagt baggagen på de elegante krydsfinersenge i tidløst design og nappet et bad hver i den 1 x 0,2 m² store brusekabine, begav vi os ud i byen for at få lidt Berliner Pilsner indenbords. Min store ulykkelige kærlighed, Manchester City, skulle i kamp mod Hamburger SV, som de da for hulen måtte vise, nu hvor vi befandt os i Berlin. Vel udstyret med adressen på en sportsbar begav vi os mod hjørnet af Warschauer Straße og Grünenberger Straße, hvor vi i håbet om at møde horder af tyske fodboldfans måtte erfare, at klientellet på omtalte "Premiere Sportsbar" bestod af fem tyske ishockeyfans, der idet de mumlede tyske skældsord var i færd med at overvære første finalekamp om det tyske ishockeymesterskab, hvor de muligvis efter Knut navngivne Eisbären Berlin var i finalen. De lilla isbjørne vandt kampen med 3-2 over et hold, der hedder DEG Metro Stars, og så blev der kippet lidt ekstra med de lilla flag til alles udelte begejstring.

(City tabte 1-3 til Hamburg, surprise surprise)

For nu at blive ved isbjørne, så valgte en tysker at springe en tur ind til den berømte Knuts far, der hedder Lars (!) for at hilse på. Lars var ikke i humør til at byde pænt velkommen, men til gengæld er han et rovdyr. Derfor prøvede Lars sammen med sine kumpaner at tilføje den forvirrede tysker til deres i forvejen utvivlsomt rigelige diæt. Heldigvis overlevede hun. Tidligere på dagen zappede jeg ganske kort forbi hele Danmarks TV2 NEWS (stationen der flere gange om dagen rapporterer, at der ikke sker noget, men at de har en reporter på stedet - just in case!). TV2 NEWS havde besøg af en mand fra ZOO i København, der mente, at mediernes dækning af (den tidligere så) lille Knut, der blev portrætteret som hele Berlins kælebjørn, betød at visse folk ville ind og hilse på familien Knut. Efter min ydmyge mening er det at undervurdere menneskets intelligens at påstå, at man grundet et par måneders intens mediefokus på en bjørneunge kan finde på - som fuldvoksent menneske - at hoppe over to hegn og ned til isbjørnene. Bare for at hilse på den søde lille 680 kg tunge bamsebjørn. Nej, den må du længere ud på kvægtorvet med (hvor de uden tvivl vil viderebringe din påstand som BREAKING NEWS!).

Jeg kommer til at overveje, hvad i alverden der foregår bag de mørklægningsgardiner, den stakkels kvinde må leve bag. Sikken måde at begå selvmord på. Har hun mon haft en liste over mulige alternativer, som hun har forsøgt uden held?

√ En kugle i tindingen
√ Et tog i høj fart
√ En høj bygning og tyngdekraften
En sulten isbjørn midt i Berlin

Forstå mig ret, jeg synes livet er alt for fantastisk til at tage sit eget liv. Jeg må dog erkende, at jeg ikke ligefrem ville vælge at blive spist levende af et af jordens mest brutale rovdyr, hvis det endelig skulle være. Må hun nu få den hjælp, hun behøver og genfinde sin appetit på livet. Jeg krydser fingre.

On a more musical note...

Hvad kan være mere spændende end at høre om, hvad jeg netop nu lytter til af musik? Muligvis er det hamrende uinteressant, og i så fald må jeg anbefale dig at springe nedenstående afsnit over.
Det kan da i det mindste aldrig være mindre interessant end folks historier om pokerspil, de har deltaget i. "Seriøst, jeg havde et es og en knægt, det var mega-tæt på at jeg vandt!"

Men lige for tiden er jeg gået i gang med at forberede Roskilde Festival 2009. Det er min erfaring, at koncerter bare er 50% bedre, når man har forberedt sig lidt udi bagkataloget i tiden optil koncerten. Derfor vil min playlist i den næste tid også bære tykt præg af at vi nærmer os Roskilde 2009.

I denne uge er der af samme grund dømt Coldplay, hvor der især er to sange, der kører på repeat. I skrivende stund lytter jeg til ”Viva la Vida”, der heldigvis ikke har en døjt at gøre med Ricky Martin, selvom titlen giver visse skræmmende associationer til flødebollepop.

Forsangeren fra Coldplay hedder i øvrigt Chris Martin, men har
trods det fælles efternavn så vidt vides intet at gøre med føromtalte flødebolle. Den anden Coldplay-sang, jeg slet ikke kan holde op med at lytte til for tiden er sangen "Fix You", der er i den mere melankolske ende af skalaen. Et nummer, som jeg finder ganske glimrende. Skønt, når man skal lade tankerne vandre.

Skulle nogen ikke have et kendskab til deres bagkatalog, kan jeg på det varmeste anbefale sange som "The Scientist", "Yellow" eller "In my place".

More to follow...